Foråret er kommet og hertil hører alle de mange loppemarkeder sig til! Der er så mange at vælge imellem, at det kan være svært at vide, hvilke man skal tage på. Jeg vil derfor gerne dele min mening om diverse loppemarkeder, som jeg besøger og vise jer mine lækre fund.
I weekenderne nyder jeg de mange loppemarkeder, især når det bliver forår og alle de udendørs afholdes. Mange steder i København ved de godt, hvad de skal have for tingene, men af og til kan man godt gøre et fund alligevel.
Jeg savner lidt Jylland, når jeg ser de prisbevidste sælgere ikke gider prutte om prisen. Samtidig har København så mange hyggelige udendørs loppemarkeder og nok at vælge imellem. Dog fandt jeg i dag Turbos Bazar i kbh sv, som havde nogle helt fornuftige priser. Her fandt jeg nogle flotte Royal Copenhagen platter til 10 kr stykket og en rigtig retro rød lampe til 40 kr, som kan ses nedenfor.
Turbos Bazar har åbent hver lørdag og søndag året rundt fra 10-16. Der er gratis indgang og er klart et besøg værd! Find deres hjemmeside HER.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar