tirsdag den 22. april 2014

YNGLINGSTING I HJEMMET

Jeg er medlem af adskillige boliggrupper inde på mediet Facebook, som vi alle kender. Min klare favorit er 'For os der elsker boligindretning (:' gruppen, med pt lidt over 8000 medlemmer, der deler ud af deres idéer og spørger til råds. De deler mange flotte og inspirerende billeder, hvorfor jeg vil dele nogle af deres ynglingsting i hjemmet med jer. 





Først er der Christina Jeppesen, hvis ynglingsting er meget oppe i tiden. 

Hende og kæresten har selv fået banket murstensvæggen frem. Ikke uden hårdt arbejde på et par dage, men bestemt hele resultatet værd. 





Christina har mange ynglingsting i hjemmet, derfor også et billede af en af hendes ølkasser. Hun er tosset med dem, lige som mange andre, fordi de er billige og kan bruges til mange ting. 
Christina har valgt at bruge dem som borde og bogkasser. Jeg har også selv en, som benyttes til tæpper, halstørklæder m.m.  




Som den sidste ynglingsting, har Christina hendes anderledes og unikke væghylde

DIY: Træpladen på billedet er af fyrretræ, men der kan bruges, hvilken som helst hylde. Kan blandt andet købes i Silvan. Stropperne er kernelæder og købt i Skindhuset i København. Til sidst, skal der blot bruges nogle skruer til at hænge hylden op med. 




Den næste er Marlene Winterskov, som elsker hendes unikke hylder.

Første billede er af hendes tapet murstensvæg med den kreative idé, at bruge rigtige mursten som små hylder. 

Næste billede er af Marlenes afskåret palle, der også er blevet til en væghylde. 
Begge løsninger er bestem anderledes og nogle lækre billige løsninger. 







Hvis du ikke allerede har fået nok hylde idéer, så er her Nanna Andersens ynglingsting. 
Nanna har valgt hendes Plexi kasser, da de er "lette" og nærmest falder i et med væggen. Hvilket man kun kan give hende ret i. Fundet i Søstrene Grene. 




Som den sidste for denne gang, vil jeg vise jer Camilla Carstens ynglingsting. Det aflange bord, der passer perfekt ind i den klassiske smalle gang. 
Camilla er vild med den, fordi den er praktisk og anderledes. 

DIY : ORIGAMI ELEFANT

Jeg er stor fan af elefanter, så hvorfor ikke lave en selv ud af papir. Mit hjem er godt fyldt med diverse ting, men en origami elefant skal der være plads til ;)






Du skal blot bruge et A4 stykke papir og en saks. Se youtube-videoen nedenfor eller youtube origami rose eller drage, hvis det mere var noget. 







DIY : GARN KUNST

Lav dit eget kunst med garn! Garn kan bruges til mange ting, så hvorfor ikke også til kunsten på væggen. Jeg ville gerne lave et billede til min kæreste, der mangler noget kunst til hans lejlighed. Han er lidt af et nørd, så det var ikke svært at finde på et let motiv/tekst.


Til det, købte jeg:
  • En blok papir, i en mellemtykkelse af almindelig papir og pap (Købes i Tiger til 20,-).
  • Garn i forskellige farver (Købes i Søstrene Grene til ca. 12,-)
  • Linial og blyant til at tegne linjer
  • En nål
  • Evt. ramme til A4 papir (Købes i Søstrene Grene til ca. 18,-)


Mangler du en idé eller vil bare gerne have en diamant, så lav evt. en diamant med Søstrene Grenes skabelon HER. Se også deres youtube-video, hvor de viser, hvordan den laves nedenfor.






fredag den 18. april 2014

LOPPEFUND #1

Foråret er kommet og hertil hører alle de mange loppemarkeder sig til! Der er så mange at vælge imellem, at det kan være svært at vide, hvilke man skal tage på. Jeg vil derfor gerne dele min mening om diverse loppemarkeder, som jeg besøger og vise jer mine lækre fund.

I weekenderne nyder jeg de mange loppemarkeder, især når det bliver forår og alle de udendørs afholdes. Mange steder i København ved de godt, hvad de skal have for tingene, men af og til kan man godt gøre et fund alligevel.
Jeg savner lidt Jylland, når jeg ser de prisbevidste sælgere ikke gider prutte om prisen. Samtidig har København så mange hyggelige udendørs loppemarkeder og nok at vælge imellem. Dog fandt jeg i dag Turbos Bazar i kbh sv, som havde nogle helt fornuftige priser. Her fandt jeg nogle flotte Royal Copenhagen platter til 10 kr stykket og en rigtig retro rød lampe til 40 kr, som kan ses nedenfor.
Turbos Bazar har åbent hver lørdag og søndag året rundt fra 10-16. Der er gratis indgang og er klart et besøg værd! Find deres hjemmeside HER.

fredag den 11. april 2014

H&M HOME FAVORITTER

6 lækre ting fra H&M HOME. Som tidligere medarbejder i H&M, er jeg stor fan af dem. De følger altid tiden og har noget for enhver smag. Eksempelvis er jeg tosset med nr 2, der minder om HAY's sengetøj; bare med farvede striber og en tredjedel billigere!


1 / 2 / 3 / 4 5 6



torsdag den 10. april 2014

SVÆVENDE BØGER TIL VÆGGEN



Få dine bøger til at svæve på væggen med Umbras usynlige hylde!

Hylderne er virkelig usynlige. Der sidder kun to små hvide kroge under bøgerne, som man kun kan se meget tæt på! Personligt er jeg rigtig tilfreds med resultatet. 
Har du mange bøger, så vælg nogen, der giver et kreativt look. NB! Hvis du har dem i højde, som jeg, så tænk over hvilken bog du hænger nederst. Da du kan se bogen bagside.

LAMPEN: Mangler du en idé til at hænge den fine Muuto lampe op på, så kan hylderne også bruges til det. Jeg har hængt hylderne i sofahjørnet, hvor Muuto lampen passer perfekt ind.

BRUG HYLDERNE: Du kan også bruge hylderne som sengebord. På den måde har du masser af bøger klar til læsning i sengen.  

Umbras Conceal hylde kan købes HER. Fås i to størrelser (S til 129,-) og (L til 169,-). Jeg har selv to i størrelsen S. 
Muuto lampen kan købes HER. Fås i flere farver til 399,-. Farven på billedet er lysegrøn/mint.
K'et kan får i Tiger til 20,-. Fås i et lille udvalg af bogstaver og farver.

FAMILIE I GLAS & RAMME


Mangler du en fin idé til din væg, hvor der er masser af plads til familien og minder? Så anskaf dig en masse antikke gamle rammer, og lav din egen opsætning. 

FIND RAMMER: Selv havde jeg nogen fra min mormor. Fik en del, da jeg spurgte alle de ældre i min familie, om de havde nogen. De sidste fandt jeg i diverse genbrugsbutikker. Prisen er meget forskellig. Jeg gav 50 kr for de store, men de kan godt findes billiger, hvis du er heldig. 
FIND FOTOHANDLER: Det kan være svært at finde et sted, der fremkalder så forskellige størrelser billeder. Jeg brugte selv FUJI, som du kan finde HER.
LAV OPSÆTNINGEN: Jeg valgte, at de skulle sidde sammen i en stor collage; med de store i midten og mindre derefter. Personligt kan jeg godt lide at ikke alle billeder er i farve eller sort/hvid. Men der er jo mange måder at gøre det på - leg med din fantasi! 



lørdag den 5. april 2014

DIY : PERLE SKÅL

Jeg har været så heldig at få denne farverige perleskål i gave, hjemmelavet af min kusines datter. Jeg er tosset med de mange farver og kreativiteten bag. Skal du have en ny slik- eller frugtskål? 

Det eneste du skal bruge, for at kunne lave den selv, er en glasskål i den størrelse, du vil have skålen i, hama-rørperler (kan købes HER) og en ovn. Se eventuelt Panduros opskrift HER.

Follow my blog with Bloglovin

DIY : MARMOR KASSE

Jeg er hoppet med på marmor bølgen, og måtte derfor prøve det selvklæbende marmor folie. Efter at have set flere blogs, hvor der laves kasser og diverse med det, tænkte jeg, det måtte prøves. Mest fordi jeg simpelthen ikke kunne tro, at det så lige så ægte ud i virkeligheden, som på billederne. 

Så jeg gik i krig! 
Fandt marmor folien i Silvan til ca. 40 kr, og fandt en kasse i gemmerne. NB! Kassen du bruger skal helst være helt hvid/brun, idet folien er lidt gennemsigtig. 
Se eventuelt, hvordan bloggeren Pagik laver marmor kassen HER.


Mit færdige resultat! 
Jeg må sige, at for de få penge det koster at lave kassen, så er den fin. Det shiny folie får det til at se tildels ægte ud, hvis man altså ikke går for tæt på. 
Konklusion: 
The real deal er det ikke, men stadig det hele værd!


fredag den 4. april 2014

BOLIGPROGRAMMER I STAKKEVIS #1

Der findes adskillige boligprogrammer, men er de alle værd at se?
Jeg ser selv boligprogrammer i stakkevis, imens jeg er ledig. Her er nogle af de boligprogrammer, som jeg med begejstring ser lige nu. 
Stjernerne er min vurdering af programmerne.



MERE HUS FOR PENGENE (TV2) - Jeg følger trofast med i det engelske boligprogram, når ejendomseksperten Sarah Beeny giver gode råd til udvidelse af boligen og måder at spare på. Selvom udbygningen er spændende, når man følger med i processen og ser forandringen af hjemmet. Til sidst ser man det imponerende resultat, hvor der også er gode indretningstips. 
Kan ses alle hverdage kl. 12.50 (Det er værd at optage).

ARKITEKTENS HJEM (DR) - Ja, titlen siger jo lidt sig selv. I hvert afsnit besøger man en arkitekts hjem, som alle er helt unikke. Få gode idéer til din bolig, imens du kan drømme om at eje deres lækre hjem. 
Se programmet på dr's hjemmeside. 

HJEM IGEN (TV2) - Er et af de mange boligprogrammer, når det kommer til at forandre hjemmet til en drømmebolig, for en som fortjener det. I programmet forvandler designeren Stine, håndværkeren Jakob og værten Mikkel et hjem med deres kreative idéer. 
Mange gode idéer, som faktisk er mulige at lave selv. Kan ses alle hverdag kl. 15.25.

BELIGGENHED, BELIGGENHED, BELIGGENHED (TV2) - Her går boligeksperterne Peter Ingemann og Sara Lygum på jagt efter to familiers drømmebolig. Vises lige nu hver torsdag kl. 20 og er bestemt hver at se, hvis du elsker at kigge på boliger, selvom du ikke lige leder efter ny.








SPAR 25% PÅ FLORA

Royal Copenhagen har lige nu 25% på alt deres Flora. 
Jeg er selv ret tosset med deres musselmalede sortiment, men det fine Flora er smukt til det moderne guld bestik. 

Se udvalget og priser HER.

Ønsker du guld bestik, kan det blandt andet købes HER.